Om Os

ØKOLOGISK ARONIA PLANTAGE PÅ BORNHOLM

Aronia Food Service holder til på Dalslundevej 4 i Østermarie, hvor vi siden 2018 har dyrket aroniabær med fokus på økologi og kvalitet.

Vores plantage fik økologisk status i 2022, og vi producerer i dag et udvalg af unikke specialiteter baseret på aroniabærene. Sortimentet består blandt andet af økologisk aronia-likør, aronia-sirup, friskpresset aronia-saft samt frosne aroniabær.

Likøren fremstilles udelukkende af lokale råvarer som vodka fra Wild Destilleri Bornholm, vores egne bær samt lokalt indkøbt sukker og emballage.

Aronia-siruppen egner sig perfekt som topping til grød, yoghurt og desserter, mens den friskpressede saft kan nydes som et shot. De frosne bær er velegnede til både varme retter og desserter, hvor de bevarer deres flotte farve og konsistens.

Hos Aronia Food Service er visionen at tage aroniabær og gøre dem til en smagfuld oplevelse.